Oeufs en cocotte – en lækker lille ret

Oeufs en cocotte er en meget simple ret, som egentlig kun kræver to ingredienser, æg og cremefraiche. Dertil kan du tilføje krydderier eller grøntsager alt efter smag. Jeg plejer at kigge i køleskabet og køkkenskabet og lader mig inspirere at hvad der nu engang er at finde i mit køkken.

Oeuf en Cocotte betyder æg i potter. Og det er en lækker lille ret til frokost, brunch eller morgenmad.
Oeuf en Cocotte betyder æg i potter. Og det er en lækker lille ret til frokost, brunch eller morgenmad.

For nogle år siden gave min Fru Moder mig en mini gryde i stentøj fra Le Creuset, som hun havde købt i Frankrig. Den er meget fin, men da jeg kun har den ene, har den mest været brugt til at opbevare salt eller blot stpet til pynt. Rent faktisk har jeg aldrig brugt den til at lave mad i.

Men i dag skulle være anerledes. For til frokost i dag fik jeg lyst til at lave oeuf en cocotte, som på dansk bliver oversat til æg i potter – og der var en min Le Creuset mini gryde perfekt.

Det er en meget simple ret, som egentlig kun kræver to ingredienser, æg og cremefraiche. Dertil kan du tilføje krydderier eller grøntsager alt efter smag. Jeg plejer at kigge i køleskabet og køkkenskabet og lader mig inspirere af hvad der nu engang er at finde i mit køkken.

I dag blev det oeufs en cocotte med en ost og timian, samt en scone fra weekenden morgenmad.

Men behøver naturligvis ikke bruge Le Creuset mini gryder – en ganske almindelig ramekin kan sagstens bruges.

 

Denne udgave er lavet i en Le Creuset mini gryde, men den laves normalt i ramekiner
Denne udgave er lavet i en Le Creuset mini gryde, men den laves normalt i ramekiner

Ingredienser (til 4 portioner)

4 æg
150 g cremefraiche
2 kviste timian fra altankassen
revet parmesan
salt og peber

 

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland salt, peber og timian sammen med cremefraichen og læg en skefuld cremefraiche i hver af de fire ramekiner. Slå æggene ud over cremefraichen og læg endnu en skefuld cremefraiche over æggene.

Riv parmesan på toppen.

Placer ramekinerne i en bradepande og hæld vand ved, så det når halv op ad formene. Bag dem i ca. 15 minutter i ovnen.

Oeuf en cocotte skal serveres varmt for eksempel med et stykke lækkert brød eller sprødstegt bacon.

God fornøjelse og bon appetit

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.