Friterede courgetteblomster

Friterede courgetteblomster smager himmelsk. Det kan være lidt svært at finde courgetteblomster. Jeg fandt heldigvis nogle fine bittemså courgetter med blomster på i Torvehallerne i dag, som jeg har tænkt at fritere i aften.


Warning: Use of undefined constant cmp - assumed 'cmp' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/koekkenvejen.dk/public_html/wp-content/plugins/automatic-tag-link/automatic-tag-link.php on line 83
Courgetteblomster klar til at bleve friteret
Courgetteblomster klar til at blive friteret

Jeg har sammen nogle venner i en økologisk køkkenhave ved Grantoftegård i Ballerup. Vi har cirka 75 m2 jord, hvorpå vi dyrker salat, kartofler, rødbeder, gulerødder, forskellige kål, krydderurter, samt meget andet. Vi har blandt andet en fint courgetteplante, eller squash om man vil, som så småt at ved at vokse sig stor. Og når den begynder at blomster, kræver det virkelig meget selvdisciplin ikke plukke blomsterne. Vi har kun en plante og spiser vi blomsterne, kommer der ikke courgetter.

Men courgetteblomster smager nu så godt, især friteret. Jeg fandt heldigvis nogle fine bittemså courgetter med blomster på i Torvehallerne i dag, som jeg har tænkt at fritere i aften.

 

Ingredienser (forret til 4 personer)

12 courgetteblomster (ikke for store)
125 gr. mel
1 tsk. bagepulver
1 ½ dl. øl (pilsner er fint, men hvidtøl er også rigtig godt )
2 spsk olie
1 æg
Et nip salt
Olie til friture

Fremgangsmåde

Bland mel, bagepulver og salt og tilsæt ægget og olien. Rør det til en ensartet masse. Derefter tilsættes øllet under omrøring til dejen har konsistens er som en pandekagedej.

Lad dejen hvile i køleskabet  i en times tid.

I mellemtiden skylles courgetteblomsterne forsigtigt. Lad dem dryppe grundigt af på et viskestykke.

Varm olien op til ca. 180 grader. Dyp blomsterne i dejen og friter dem til de er gyldne.

Lad dem dryppe af på køkkenrulle, drys dem med lidt salt og server med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.