Myslibarer – supersnack

Nem opskrift på lækker myslibarer. Her kommer opskriften på myslibarer på en som jeg nu har lavet flere gange og som har været en succes hver gang.

Yummy yummy myslibarer med mandler, figner og abrikoser
Yummy yummy myslibarer med mandler, figner og abrikoser

Jeg er nøddeallergier, hvilket er grunden til at der aldrig er opskrifter med for eksempel valnødder på min blog – hvis nogen skulle have undret sig over det.

Jeg kan heldigvis tåle mandler og kerner, men prøver så vidt muligt ikke at indtage disse rå, men kun når de har været varmebehandlet.

Det er blandt andet grunden til at du finde opskrift på honningristet mysli på bloggen, da det kan være svært at finde mysli uden nødder eller spor af nødder. Og sammen grund spiser jeg heller ikke myslibarer, selvom jeg ofte kigger langt efter dem på caféer og butikker.

I efteråret uddannede jeg mig til yogalærer, hvilket betød lange dage med yoga. Da man ikke kan spise store måltider, når man dyrker yoga, tyr man ofte til nødder, myslibarer og frugt for ikke at gå sukkekold på sådan en 10 timers yogadag. Jeg eksperimenterede derfor med forskellige typer nøddefrie myslibarer. Nogen blev virkelig gode, andre mindre gode, tørre og havde svært ved at holde formen, når man tog en bid af dem. Men efter noget tid lykkedes det mig at knække myslibar-koden.

Her kommer opskriften på en som jeg nu har lavet fire gange og som har været en succes hver gang.

Og jeg vil gerne lige understrege, at myslibarer er ikke nødvendigvis sunde. Jeg betragter så absolut som en form for kage, som kan bruges som snack eller supplement til morgenmaden. Men ikke desto mindre dejlige…

Ingredienser:
100 gram mandler
100 gram tørret frugt – jeg bruger figner og abrikoser
250 gram femkornsflager
40 gram solsikkekerner
2 spsk. agavesirup
3/4 dl. brun farin
125 smør

Fremgangsmøde
Tænd ovnen på 150 grader

Hak mandler og tørret frugt og bland det i en skål sammen med solsikkekerne og femkornsflager.

I en gryde smeltes smør sammen med agavesirup og brun farin.

Indsat smør/sirupsmassen til de tørre ingredienser og bland det godt sammen til en ensartet masse.

Beklæd en bradepande med bagepapir (sørg for at der også bagepapir op ad kanterne, det gør det nemmere, når du skal have den bagte massen op igen) og fordel myslimassen heri og pres den godt sammen og ud i kanterne.

Bag myslimassen på midterste rille ved 150 i 35-40 minutter.

Lad dette afkøle helt ved stuetemperatur.

Tag den afkølede myslimasse fra form og bagepapir og skær den ud i barer på ca. 3x6cm.

Myslibarerne kan holder sig i tre uger i en tætsluttet beholder, hvis du altså ikke når at spise dem inden!

God fornøjelser og bon appetit

Tip: Du kan bruge alle slags tørrede frugt, så hvis figner og abrikoser ikke er for dig, så prøv med tranebær, rosiner, dadler, mango eller tørrede æbletern.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.