Warning: Use of undefined constant cmp - assumed 'cmp' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/koekkenvejen.dk/public_html/wp-content/plugins/automatic-tag-link/automatic-tag-link.php on line 83
Jeg elsker passionsfrugt – jeg synes det er den ultimative eksotiske smag. Bare del den i to og spis det lækre cremede indhold med en ske – MUMS!
Jeg har længe vil prøve at lave en tærte med passionsfrugt og er kommet frem med denne opskrift.
Ingredienser
Mørdej:
150 g. smør
1 æg
300 g. hvedemel
50 g. flormelis
½ stang vanilje
1 knsp. salt
Fyld:
14 passionsfrugter
140 g. sukker
3 æg + 2 æggeblommer
2 dl. piskefløde
skal af en citron
2 spsk. citronsaft
Fremgangsmåde
Smørret smuldres i melet sammen med flormelis, vaniljekorn og salt til det ligner savssmuld. Tilsæt ægget og saml dejen. Lad være og overarbejde dejen. Med det mener jeg, at man ikke behøver at ælte dejen til døde. Hvis man ælter en tærtedej for meget aktiverer man gluten i melet og det giver en hård tærte, frem for en lækker flagende og krummende tekstur.
Lad mørdejen hvile i køleskabet i times tid, så er den nemmere at arbejde med dejen.
Rul dejen ud med en kagerulle, læg den i tærteform på 23cm med løs bund og prik små huller i tærte dejen med en gaffel.
Læs også: blogindlæg om at bage tærtedej her
Derefter bages tærte dejen blindt ved 185 grader i cirka 15 minutter. Fjern blindeklædet og bag tærtedejen yderligere 5 minutter.
Mens tærtedejen bages laves passionsfrugtfyldet.
Del 12 passionsfrugter i halve og skrab fyldet ud. Giv passionsfrugterne en hurtig tur i blenderen, max 20 sekunder.
Si kerne og frugtkød fra og hæld saften tilbage i blenderen. Sørg for at så meget saft som overhoved muligt. Tilsæt sukker, æg, citronsaft og skal og giv den endnu 20 sekunder i blenderen. Tilsæt fløden og blend kort en sidste gang.
Hæld passionsfrugtblandingen i tærten, når den har bagt 5 minutter uden blindeklædet og bag tærten yderlige 30-35 minutter, til den har fået en fast, men lidt blævrende form.
Lad tærten køle helt ned.
Skab indholdet af de sidste to passionsfrugter og fordel saft og kerner ud over tærten.
God fornøjelse og bon appetit
_