Tagine med lam og abrikoser – et strejf af Nordafrika i en kold dansk november

Dette er en opskrift på en marokkansk ret med lam og abrikoser. Traditionelt bliver den tilberedt i en tagine. En tagine er et lerfad med et kegleformet låg, som man bruger til at tilberede fisk, kylling, lam og grønsager i det nordafrikanske køkken. Jeg tilbereder retten i ovnen, men oprindeligt bliver maden tilberedt over glødende kul.


Warning: Use of undefined constant cmp - assumed 'cmp' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/koekkenvejen.dk/public_html/wp-content/plugins/automatic-tag-link/automatic-tag-link.php on line 83
Tagine findes i utallige størrelser og farver. Foto: Wikimedia

Mums, jeg holder virkelig meget af lam og jeg er vild med det nordafrikanske køkkens tradition for at bruge mange forskellige typer krydderier. Dette er en opskrift på en marokkansk ret med lam og abrikoser. Traditionelt bliver den tilberedt i en tagine. En tagine er et lerfad med et kegleformet låg, som man bruger til at tilberede fisk, kylling, lam og grønsager i det nordafrikanske køkken. Jeg tilbereder retten i ovnen, men oprindeligt bliver maden tilberedt over glødende kul. Kendetegnet for tagine er, at råvarernes smag og aroma er bevaret. Hvis man nu ikke har en tagine, kan denne ret sagtens laves i en støbejernsgryde.

Tagine med lam og abrikoser
Tagine med lam og abrikoser.

Jeg laver altid en stor portion af denne ret  og fryser halvdelen ned til en af de dage, hvor jeg har lyst til fantastisk mad med masse af smag og varme, men har mindre tid og overskud til at lave den.

God fornøjelse og bon appetit.

Ingredienser til 8 personer
75 g kikærter (gør det nemt for dig selv og brug kikærter på dåse)
1-1,5 kg lammekød i tern
4 finthakkede løg
4 fed hakket hvidløg
¼  dl. olivenolie
1 tsk. spidskommen
2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. paprika
1 tsk. korianderfrø (stødt eller hel)
2 tsk. stødt kanel
2 dåser hakkede tomater
3 peberfrugter
30 g honning
1-2 frisk rød chili i strimler
2,5 dl lammefond (eller 1,5 spsk. flydende kalve/lammefond fra koncentrat blandet op med vand)
50 g abrikoser
Salt og peber

Tilbehør:
Couscous eller kogte ris
1 bundt frisk mynte

Fremgangsmåde:
Bland løg, hvidløg, olivenolie, salt, spidskommen, ingefær, paprika, kanel og korianderfrø i en skål. Kom lammekødet ved og vend det rundt. Lad kødet trække i marinaden i køleskabet, gerne et par timer.

Tænd ovnen på 175 grader.

Brun kødet i på en panden eller i en stor støbejerns gryde ved kraftig varme. Læg de brunede kød i taginen, hæld flåede tomater, honning, chili og fond i retten og rør godt rundt. Sæt taginen i ovnen ved 175 grader og lad retten simre i mindst halvanden time til kødet er mørt. Hvis du bruger en støbejernsgryde, lad da retten simre over svag varme i cirka en time til halvanden til kødet er mørt.

Rens peberfrugterne og skær dem i stykker. Kom peberfrugterne i en ovnfast fad, drys med salt, peber og olie, vend det sammen og bag det i ovnen ved 175 grader i ca. 40 minutter.

Når retten har fået halvanden time, eller 20 minutter inden servering kommes abrikoser og de drænede kikærter i retten.

Vend de bagte peberfrugter i retten og server den med couscous og frisk mynte.

Tip:
Er du ikke til lam, kan retten laves med kylling. Du kan også vælge at bruge rosiner eller svesker i stedet for abrikoser, og frisk koriander frem for mynte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.