Warning: Use of undefined constant cmp - assumed 'cmp' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/koekkenvejen.dk/public_html/wp-content/plugins/automatic-tag-link/automatic-tag-link.php on line 83
Der findes forskelllige skoler, når det kommer til cheesecake. Der er den amerikanske version, hvor flødeosten blandes med fløde og æg hvorefter kagen bages i ovnen til den har en flot gylden skorpe og en cremet midte. Denne opskrift er den engelske variant, som ikke skal bages.
Desuden er denne cheesecake en triple chokolade version – der ligger tung i maven, men smager syndigt godt.
Ingredienser:
450 gram digestive kiks med chokoladeovertræk
125 gram smør
680 gram flødeost
65 gram flormelis
100 mørk chokolade
300 mælkechokolade
100 hvid chokolade
Fremgangsmåde
Smelt smørret i en gryde.
Blend kiksene til de er helt smuldrede og bland dem i en skål med det smeltede smør.
Dæk bunden af en springform (23 cm) med kikse/smør-blandingen. Sørg for at fordele og presse blandingen så den dækker hele bunden jævnt.
Pisk flødeost og flormelis sammen i en skål.
Smelt mælkechokoladen over et vandbad. Når chokoladen er helt smeltet tages skålen af vandbadet (Husk at tørret bunden af skålen, når overskydenede vand ikke ender i blandningen).
I den smeltede chokolade tilsættes en pænt skefuld af flødeosteblandingen, rør til den er mikset fuldstændig med chokoladen. Fortsæt med en skefuld ad gangen og rør til blandingen har en fin blank overflade.
Hæld blandingen over kiksebunden og sørg for at smøre toppen jævn og lige. Sæt derpå kagen på køl i 20 minutter.
Smelt den mørkechokolade og den hvide chokolade i hver deres vandbad.
Det er vigtigt, at du arbejder hurtigt her.
Glasér kagen med den mørke chokolade og hæld den hvide chokolade i en lille sprøjtepose eller cornet med meget lille tyl.
Umiddelbart efter kagen er blevet glaseret med den mørke chokolade skal du lægge striber af den hvide chokolade på kagen. Herefter trækker du forsigtigt med spidsen af en kniv eller en stegenål streger på tværs af de hvide chokoladestriber for at skabe mønstret som vist på billedet herover.
Tip: Du kan tilsætte en tsk. vegetabilsk olie til den smeltede mørke chokolade, så er den nemmere at arbejde med.
Lad kagen sætte sig på køl i cirka to timer.
God fornøjelser og Bon appetit