Lammefond

Brun lammeben i ovnen til de er gyldent mørkebrune. Overskydende fedt hældes fra, og benene kommes i en gryde som kan rumme både vand og ben. De dækkes med vand, det hele koges op og der skum af løbende.

Grøntsagerne (løg undtaget) skæres i stykker og brunes i en gryde, hvorefter de kommes i gryden med lammeben sammen med saltet. Det koges igennem, skummes og krydderierne tilsættes.

Det uskrællede løg flækkes og brunes på en pande til det er fuldstændig sort og karamelliseret. Kom løget i fonden, dette giver ekstra farve til fonden. Den koger nu i ca. 8 timer og sigtes. Kog til den er reduceret til ca. halvdelen

Grøntsagsfond

Smelt smøret og olien i en stor, tykbundet gryde. Tilsæt hvidløg og svits det i et par minutter. Kom derefter de øvrige ingredienser i og lad et simre under kontant omrøring til grøntsagerne er bløde, men ikke brune.

Hæld 3 liter vand på og bring det i kog. Skru ned for varmen, læg låg på og lad fonden simre i 1 ½ time. Si de faste dele fra og kasser dem. Sæt derefter fonden over blusset igen og lad den koge ned til det halve.

Du kan med fordel lave en stor portioner og fryse den ned i indre portioner, så har du altid fond klar, hvis du pludselig skulle få lyst til at lave for eksempel en risotto eller en suppe. Fonden kan holde sig 3-4 måneder i fryseren.

Fiskefond

KØKKENVEJEN_BILLEDER_030

Mange tror det er svært at lave fiskefond. I virkeligheden er det meget enkelt. Følg denne opskrift, og du er på rette vej. Der er jo også god økonomi i at bruge alle dele af fisken, og har man først smagt en hjemmekogt fond i supper og saucer, bliver man nemt afhængig.

Du kan med fordel lave en stor portion og fryse den ned i små portioner, så du altid har lidt fiskefond klar i fryseren. Holdbarhed: 2-3 mdr. ved minus 18 grader C.