Bananbrød

Bananbrød

Denne opskrift på bananbrød har jeg fået en canadisk veninde – eller rettere hendes mor. Hun insisterede på at kalde det et brød og serverede det til frokost med smør på. Det smagte virkelig lækkert, men mængden af sukker i dejen ledte mine smagsløg hen på en kage. Hvilket på ingen måde gør det værre.

Jeg har justeret lidt i opskriften fra venindes mor. Der en mindre sukker i og flere bananer, hvilket givet et lækkert svampet resultat. Jeg serverer, akkurat som min venindes mor, bananbrødet med smør som en eftermiddagssnack.

Jeg har endvidere eksperimenteret med at putte mandler og/eller rosiner i dejen, hvilket varmt kan anbefales.

God fornøjelse og bon appetit

Ingredienser
4 bananer
75 g smør
350 hvedemel
1 æg
175 g sukker
1 tsk bagepulver
Korn fra 1 vaniliestang
Knivspids salt

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 175 grader.

Smelt smørret og mos bananerne. Bland smør og bananer sammen.

Pisk sukker, æg og kornene fra vaniliestangen sammen til en luftig masse. Sigt mel, bagepulver og salt i æggeblandingen og vend smør- og bananblandingen i dejen.

Hæld dejen i en smurt form på ca. 25 cm. og bag i ovnen i ca. 60 minutter.

Share Button
Skriv en kommentar