Cafe Oieblikket – Tyveri ved højlys dag

Jeg har i dag købt og drukket en kop kaffe på Café Øieblikket i Den sorte Diamant ved Københavns havnefront. Og jeg er ærligt talt rystet.

Jeg har i dag købt og drukket en kop kaffe på Café Øieblikket i Den sorte Diamant ved Københavns havnefront. Og jeg er ærligt talt rystet.

39 kroner for denne kop filterkaffe med kold mælk - tyveri ved højlys dag.
39 kroner for denne kop filterkaffe med kold mælk – tyveri ved højlys dag.

Diamanten var min arbejdsplads gennem det meste af min studie. Hele mit speciale er skrevet her og jeg sætter pris på de gode læsesale og de fine lys som denne del af Det Kongelige Bibliotek tilbyder. Men allerede tilbage i min studietid var jeg forarget over priserne i bibliotekets café. Som studerende havde jeg ikke råd til en kop filterkaffe i caféen – fair nok, jeg var studerende og kaffe på café burde ikke være en del af mit budget. Derfor blev min røde termokande og mine madpakker en fast følgesvend til mine læsedage på Diamanten. Og jeg behøvede derfor ikke tage stilling til caféens svimlende priser.

Men i dag, her flere år efter mit studie, er jeg igen ofte at finde på Diamanten. Jeg har en masse arbejde, som kræver ro –  ro, der ikke er at finde hjemme. Derfor pakker jeg min computer og cykler en tur på Diamanten. Min røde termokande er desværre gået i stykker og jeg har ikke fået købt en ny, så jeg køber kaffe i Café Oieblikket i Diamanten forhal, og hver gang er jeg rystet over priserne og serviceniveauet. Så nu har jeg besluttet at dele mit kaffekøb fra i dag her på bloggen (for hvis en blog ikke er til at give luft for frustrationerne, hvad er den så til?):

Efter en et par timer på læsesal øst, havde jeg brug en kop kaffe, så jeg gik i caféen for at købe kaffe.

Jeg gik hen til skranken, hvor der stod tre medarbejdere. En var ved at lave kaffe og de to andre ryddede lidt op, mens de alle tre snakkede sammen om hvornår de er mødt. De så mig alle stå og vente med min pung fremme. Alligevel skulle de lige snakke færdig i over tre minutter før jeg kunne betjenes (ja, jeg tog tid!). Jeg følte mig i den grad til besvær, da jeg endelig skulle betjenes. Jeg bestilte en stor kop filterkaffe med kold mælk. Jeg bad om at få den i to-go-kop, så jeg kunne tage den med på læsesalen.

For denne oplevelse; ligegyldig betjening og filterkaffe i et papkrus, skulle jeg betale 39 kroner. Jeg er med på at caféen skal løbe rundt økonomisk, men 39 kroner for en kop filterkaffe er simpelthen tyveri ved højlys dag. 

Hvis jeg nu kommet hen til skranken og en af de tre medarbejdere havde smilet til mig, havde sagt »Et øjeblik, så skal jeg være der«, kaffen var en americano eller der havde fulgt et lille stykke mørk chokolade med, havde jeg nok ikke følt mig så snydt. Eller hvis dette havde været en engangsforestilling af dårlig service blandt en masse gode oplevelser. Men det gjorde der ikke og det var det ikke – og jeg føler mig i den grad snydt.

Men realiteten er, at Café Oieblikket kan tillade sig at pisse på deres kunder, for de har ikke nogen konkurrence. Der er ingen caféer i miles omkreds, så når de grå hjelme går på udstilling på Diamanten eller når kaffehungerende, hårdtarbejdende studerende har brug for koffein er de nødt til at gå på Café Oieblikket. Der er ikke alternativer i nærheden. Derfor kan Café Oieblikket tillade sig at være ubehøvlet og hammerende dyre. Men selvom man kan tillade sig at være ubehøvlet og hammerende dyr, er det ikke nødvendigvis i orden, at man er det.

Her til slut vil jeg gerne komme med en positiv bemærkning om Café Oieblikket. De har et lækkert udvalg af kager og andet sødt, og enkelte eksemplarer af udvalget er faktisk også til at betale. Men tag kaffen med i termokande…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.