Porresuppe med cremefraiche, bacon og rosmarincroutoner

Porresuppe med cremefraiche, bacon og rosmarincroutoner.

Porresuppe med cremefraiche, bacon og rosmarincroutoner.

Okay, jeg vil godt indrømme det: Jeg elsker suppe. Så jeg laver ofte suppe – også om sommeren når temperaturen stiger for meget til egentlig at nyde rygende varme supper.

Jeg elsker supper af tre grunde: For det første fordi supper er god måde at få en masse smag på engang og jeg er altid all in på smag. For det anden fordi supper er vildt sjove at spise – ja, det er en barnlig tilgang, men en wienerschnitzel kan altså ikke slubres  på samme sjove måde som en porresuppe eller en omgang minestrone. Og sidst men ikke mindst; den enkle fremgangsmåde, når det kommer til supper, taler til det ufattelige dovne individ, som bor inde i mig.

Denne porresuppe har jeg lært af min kære fru moder. Den har været en af mine mange, mange livretter siden jeg var barn, og som voksen har jeg lavet den så ofte, at man skulle tro, at jeg vil være træt af den nu; men det er jeg overhovedet ikke.

God fornøjelse & bon appetit

Ingredienser til 4-6 personer

4 store kartofler
6 store porrer
2 fed hvidløg
30 g smør
1 liter hønsefond
salt og peber

6 skiver daggammelt brød
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
En kvist rosmarin
salt

cremefraiche
150 g bacon

Fremgangsmåde:

Smelt smør i en gryde og tilsæt hvidløg, porre og kartofler. Vend det godt rundt i smørret i et par minutter og krydr med salt og peber. Tilsæt herefter hønsefond og bring suppen i kog. Lad den simre til grøntsagerne er møre.

Når grøntsagerne er kogt møre, blendes suppen i en blender, foodprocessor eller med en stavblender.

Til croutonerne skæres brødet i små tern. Varm olivenolie og kom hvidløg, rosmarin, salt og brødtern på panden. Croutoner stegs ved svag varme til de er sprøde.

Server suppen med en skefuld cremefraiche, stegt bacon og lune croutoner.

Share Button
Skriv en kommentar