Scones

Traditionelle engelske scones

Min kusine Saskia har spurgt om min opskrift på scones. Og det får hun så.

Scones er et såkaldt ‘hurtigtbrød’ med oprindelse i Skotland. Scones spises traditionelt til Low Tea, eller afternoon tea om man vil, med lemon curd eller clotted cream og jordbærmarmelade.

God fornøjelse og bon appetit

Ingredienser til 16 stk.

500 g hvedemel
1 tsk salt
1,5 spsk bagepulver
125 g smør
3,5 dl kærnemælk
1,5  spsk sukker
1 revet appelsinskal eller citronskal
1 æg til pensling

Evt. mandelflager og perlesukker til pynt

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader

Bland mel, salt og bagepulver sammen i en skål og ælt smørret ind i blandingen til det ligner savsmuld eller krummer.

Bland kærnemælk, sukker og citrusskal i med mel/smørblandingen ælt det sammen i et minut eller to.

Dejen skal ikke bearbejdes for meget, det skal bare lige akkurat ældes sammen til en ensartet dej.

Rul dejen ud til en tyk pølse og del den på midten indtil der er 16 stykker.

Pensl med et sammenpisket æg og pynt evt. med mandelflager og perlesukker

Bag dem i 15-20 minutter til de er gyldne

Share Button
Kommentarer
4 kommentarer to “Scones”
  1. Saskia siger:

    Mums! Må hellere gå i gang så gæsterne ikke bliver skuffet.
    Tak for tippet! Du er alle tiders!

  2. sally siger:

    Og alt efter hvor i landet man kommer fra er det hhv syltetøj eller clotted cream der skal øverst, du må smage mine engang!

  3. ricarrdoo87 siger:

    koekkenvejen.dk is awesome

Trackbacks
Se hvad de andre læsere skriver ...
  1. […] er passionsfrugtcurd et godt og mere eksotisk alternativ til lemon curd på scones til Afternoon […]



Skriv en kommentar