Dej til tærter – både søde og salte

Sød mørdej - klar til ovnen og senere fyld

Tips, gode råd og opskrifter til at lave tærtedej. Sidst jeg lave min famøse citrontærte, blev en god ven vældig imponeret over, at jeg havde lavet tærtedejen selv. Han brokkede sig over at tærtedej og i særdeleshed mørdej var så pokkers svært at styre og det fik mig til at skrive dette blogindlæg.

Chokolade, chokolade, chokolade cheesecake

Triple chocolate cheese cake YUM!

Der findes forskelllige skoler, når det kommer til cheesecake. Der er den amerikanske version, hvor flødeosten blandes med fløde og æg hvorefter kagen bages i ovnen til den har en flot gylden skorpe og en cremet midte. Denne opskrift er den engelske variant, som ikke skal bages.

Desuden er denne cheesecake en triple chokolade version – der ligger tung i maven, men smager syndigt godt

Madeleine

Madeleinekage er nok den fra Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’, hvor kagen bliver dyppet i lindete, og smagen og duften vækker både erindringen om fortællerens svundne barndom og hele hans kunstneriske skaberkraft

Karakteristisk for Madeleinekagerne er, at de er lette og luftige og ligner en lille muslingeskal. Det kræver altså en madeleineform for at kunne lave disse kager. Jeg har min mor eller mormors gamle form af jern. Men hvis man skal ud og investere et, vil jeg anbefale en form af silikone. Den er nemmere at arbejde med.

Cookies

Cookies med chokolade og mandler

Jeg har længe gået og udviklet på en god cookies-opskrift. En som er idiotsikker og så nem at man hurtig kan bikse den sammen, hvis man lige står og skal bruge noget sødt. Og en dag da jeg ikke havde nok sukker supplerede jeg med brun farin, og resultatet blev fantastisk. Her er min opskrift på idiotsikre cookies. Ingredienser (cirka 20 stk) 100 gram sukker 100 gram brun farin 125 gram smør 1 vanillestang 1 æg 1 tsk bagepulver 175 hvedemel 1 tsk salt 75 gram mandler 175 mørk chokolade Fremgangsmåde Tænd ovnen på 200 grader C. Rør brun farin, sukker og blødt smør sammen i en skål. Flæk derefter vanillestangen, skrab kornene ud og…

Scones

Traditionelle engelske scones

Min kusine Saskia har spurgt om min opskrift på scones. Og det får hun så.

Scones er et såkaldt ‘hurtigtbrød’ med oprindelse i Skotland. Scones spises traditionelt til Low Tea, eller afternoon tea om man vil, med lemon curd eller clotted cream og jordbærmarmelade.

God fornøjelse og bon appetit

Bananbrød

banana bread

Denne opskrift på bananbrød har jeg fået en canadisk veninde – eller rettere hendes mor. Hun insisterede på at kalde det et brød og serverede det til frokost med smør på. Det smagte virkelig lækkert, men mængden af sukker i dejen ledte mine smagsløg hen på en kage. Hvilket på ingen måde gør det værre.

Søde krydderbomber – kanelsnegle for voksne

Sno dejen efter fyldet er kommet i, så fyldet fordeler sig. Den snoet dej vil åbne sig lidt, når krydderbomberne bager i ovnen.

Jeg synes egentlig, at kanelsnegle er lidt kedelige – de minder mig for meget om børnefødselsdag og 4. klasse. Derfor har jeg leget lidt med tanken om at pifte den klassiske kanalsnegl op. Jeg er elsker de nordafrikanske krydderiblandinger som både bruges i det søde og i det salte køkken, og det er med dette i mente er jeg kommet frem til denne opskrift.
Jeg kalder dem søde krydderbomber og serverer dem med rygende varm myntete eller kaffe en kold efterårssøndag, hvor man drømmer sig til varmere himmelstrøg.

Godt brød, let at lave

Godt brød, nemt at lave

Jeg har altid været temmelig udfordret, når det kommer til at bage brød. Så da min fru moder for nyligt gav mig opskriften til det hun kaldte ’Verdens bedste brød’, var jeg en smule skeptisk. Men brødet var faktisk noget nær verdens bedste brød – og så var det vanvittig nemt at lave. Det dog en lidt lang proces.

Hemmeligheden bag dette brød er, at det skal bages i gryde med låg inden i ovnen. Denne metode sørge for, at brødet for damp mens det bager, hvilket giver den gode, sprøde skorpe, uden at brødet bliver tørt og kedeligt indeni.

Italienske Biscotti

Italienske Biscotti med mandler, citronskal og anis

Italienske biscotti er en lille aflang hård kage med mandler, som italienerne dypper i Vino Santo. Men de smager pragtfuld til en kop espresso, café Latte eller til en god kop te.
Bland mel, sukker, vanille, citrusskal, anis og bagepulver. Saml det med æggene og ælt mandlerne i. Tril dejen til pølser og sæt dem på bagepapir. Pensl med sammen piskede æg og bag dem ved 180° i 15-20 minutter.
Skær dem ud i tommelfingerbredde, mens de er varme, og sæt dem i ovnen igen ved 100°, til de er tørre og sprøde. Køl dem af på rist og gem dem i en lufttæt dåse.