Tærte med laks og spinat

Laks_spinat_taerte

Nem og velsmagende tærte med laks og spinat. En klassiske, der ikke er til at tage fejl af.

Når jeg er blank for ideer til aftensmad, eller hvis jeg falder over tilbud på laks, er denne spinat og lakse tærte min go-to-måltid.

Den er nem, smager godt og overraskende nok har den vist sig også at være børnevenlig.

Ingredienser:
Tærtedej:
120 gram Hvedemel
60 gram Rugmel
100 gram Smør
3 spsk. vand

Fyld:
2 fed hvidløg
2 skattelotteløg
500 gram spinat
300 gram fersk laks
125 ml. piskefløde
125 ml. mælk
2 æg
Parmasan
Muskatnød
Olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde

Smøret smuldres i melet i en skål til der ikke er store klumper. Tilsæt vandet og saml dejen. Lad være og overarbejde dejen. Med det mener jeg, at man ikke behøver at ælte dejen til døde. Hvis man ælter en tærtedej for meget aktiverer man gluten i melet og det giver en hård tærte, frem for en lækker flagende og krummende tekstur. Så modsat brødbagning hvor det er vigtig at aktivere gluten i melet, skal en tærtedej arbejdes med så lidt som muligt.

Dejen skal hvile på køl i cirka en time før den rulles ud til tærte og lægges i tærteform. Prik dejen med en gaffel så den ikke bobler op inde i ovnen.

Har du en røremaskine, hældes alle ingredienser i  køres på maskinen i cirka 2 minutter til dejen lige akkurat har samlet sig.

Tærtedejen forbages uden fyld i  10-12 minutter ved 200 grader.

Mens tærtedejen forbages kan lave fyldet.

Hak løg og hvidløg og sauter i olivenolie. Tilsæt derefter spinaten. Når spinaten er “faldet ned” tages spinat og løg af blusset og drænes for væske. Spinaten skal være tør, så tærtebunden ikke bliver våd og klistret.

Fjern skinnet fra laksen og skær den i mundrette stykker.

Pisk let fløde, mælk og æg sammen og tilsæt muskatnød, salt og peber efter smag

I den forbagte tærtedej samles spinat, laks og overhældes med fløde/ægge-blandingen. Riv derefter parmasan over tærten og bag den i ovenen ved 175 grader til tærten har sat sig. Cirka 25 minutter.

Server tærten med en grøn salat og spis resterne kolde til frokost næste gang. Egner sig godt til picnic

God fornøjelse og bon appetit

Share Button
Skriv en kommentar